I foråret vandt kokkene fra Kähler Spisesalon den prestigefyldte kokkekonkurrence, Årets Sild 2017, med deres marinerede sild i en lage af ramsløg og bronzefennikel. Siden konkurrencen i April har det været muligt at finde silden blandt udvalget på Kähler Spisesalon i M.P. Bruuns Gade. Men nu kan du købe de marinerede sild i udvalgte Coop-butikker og hos Kähler Smørrebrød – Take Away. Et glas med Årets Sild koster 35 kroner.