Smørrebrød til at TA’ MED fra Spisesalonen

Kählers anmelderroste og innovative smørrebrød er perfekt til frokostpausen, til forretningsmødet og som aftensmad derhjemme, hvis det skal være nemt og lækkert.

1 stk. smørrebrød / 79 kr.
3 stk. smørrebrød / 200 kr.

Afhentning i Kähler Spisesalon mandag – søndag  kl. 11.30 – 18.30
Bestil gerne 30. min. før på tlf. 86 12 20 53

Kähler’s moderne smørrebrødsvarianter

Kähler kærlighed
Saltet torsk rørt med knuste kartofler og rapsolie fra Ærø. Pyntet med råkost af pink grape, fennikel og køkkenchefens stjerneanismayonnaise.

Vesterhavsvandring
Lufttørret skinke fra Fanø og delikat prisvindende høost på brød smurt med rygeostcreme. Hertil et lunt, pocheret æg og salturt fra marsken.

Himmelsk hønsesalat
Kählers populære hønsesalat af det møreste kød fra saftige hanekyllinger. Serveret i smagfuldt selskab med syltede rabarber og ramsløg.

En heldig kartoffel
Kählers smagfulde kartoffelsalat af skønne kartofler, serveret med rå og ristede løg, sprøde kartoffelchips og frisk karse.

Frøken himmelblå
Fantastisk blå ost på sprødt og smørristet rugbrød med selleri, saftigt æble og køkkenchefens valnød-cider-vinaigrette.

Gris på gaflen
Dansk gris i godt selskab med Kählers estragon-mayonnaise, grillet og syltet kål og marinerede nødder.

Råt & godt
Den klassiske tatar i ny fortolkning: Tatar af det fineste oksekød rørt sammen med tatarsauce og syltet chili og serveret med salte peanuts og et drys af frisk, grøn koriander.

Håndpillede rejer
Kählers grillede og syltede hvide asparges i skøn harmoni med håndpillede rejer og hollandaise-mayonnaise.

Aarhus 2017
Fejr kulturåret med Kählers helt særlige Aarhus 2017-smørrebrød, der er en nyfortolkning af ‘brændende kærlighed’.

Besøg os på Aarhus Central Food Market

Kähler Spisesalon har fået en lillesøster – Kähler Smørrebrød – take-away – hos Aarhus Central Food Market. Her finder du endnu flere lækre smørrebrødsvarianter sammen med Kählers prisvindende gourmet-hotdog, søde kager og en vidunderlige milkshake. Aarhus Central Food Market åbner hver dag kl. 11.30, og du finder markedet kun 2 minutters gang fra Aarhus Hovedbanegård.