Gode mad- og designoplevelser

I Kähler Spisesalon ønsker vi at give dig den helt igennem skønne oplevelse, hvor smukt design og lækker mad, forenet med godt selskab, giver dig en dejlig og mindeværdig oplevelse.

Rene og autentiske råvarer

Hos Kähler Spisesalon er grundambitionen at bringe det gode kokkehåndværk ud til folket, og derfor er Kählers køkken baseret på rene og autentiske smagsoplevelser.

I spidsen for de dygtige kokke i spisesalonens køkken står køkkenchef Mads Stokholm. Han udvikler og sammensætter spisesalonens madprofil og sæsonbaserede menukort med hjerte og kompromisløshed i fællesskab med hele køkkenteamet.

Spisesalonens lokale samarbejdspartnere

Alle vores oste kommer fra små mejerier, hvor tradition, håndværk og konstant overvågning udgør kernen af produktionen. Vi får vores oste fra byens bedste ostehandler, den familieejede GRAND Fromage i Guldsmedgade. Her står far og søn og udvælger de allerbedste oste fra specialimporterede franske delikatesser til lokale, danske gårdoste. For som Jens-Einar og Thomas Lindbjerg siger: ”Livet er for kort til mad, der ikke smager af noget.”

På kødområdet tilstræber vi hovedsageligt at bruge dansk kød, gerne frilands- eller økologisk. Dyrevelfærd og bæredygtighed er desuden i fokus, når vi samarbejder med for eksempel Randers Kød og slagteren i Nørre Søby – for vi tror på, at den friske luft og det naturlige foder kan smages.

Der er krummer i brødet hos Kähler Spisesalon! Vi bager selv de mest fantastiske surdejsboller, som du kan opleve på vores morgenmadsbuffet og brunchtallerken. Derudover får vi friskbagt oldtidsrugbrød leveret fra Schweizerbageriet lige her i M.P. Bruuns Gade. Bageriet, som har ligget på adressen siden 1911, bruger kun de allerfineste og bedste kornsorter til deres bagværk, og netop derfor har vi valgt Schweizerbageriet som leverandør af vores rugbrød.

Det gør os glade, når du vælger at besøge os, fordi det er en stemme på, at kvalitet, nærhed og gennemsigtighed kan betale sig – og et bevis på, at vi sammen kan præge udviklingen af mad.

En del af noget større

Kähler Spisesalon er en del af Danish Design Restaurants, som også rummer Kähler Villa Dining, Nordisk Spisehus og Aarhus Central Food Market. Sammen med de andre restauranter og madmarkedet sigter vi efter at give gæsterne en unik oplevelse, hvor design og mad smelter sammen i skøn forening og giver en uforglemmelig oplevelse. Læs mere om Danish Design Restaurant